ifm vision-system er nu tilgængeligt til Universal Robots
Robotteknik: Der er mulighed for plug and play-integration af 3D vision-sensoren takket være den nyudviklede software
Universal Robots (UR) fra Danmark er pionerer på globalt plan inden for modulopbyggede og omkostningseffektive letvægts-robotter. Specielt små og mellemstore virksomheder sammensætter understøttende robotter efter det modulopbyggede system, der arbejder tæt sammen med virksomhedens fagpersonale. Disse robotter kan bruges til mange forskellige formål. De udfører eksempelvis pick-and-place-opgaver ved palletering og emballering inden for samling eller maskintilførsel.
3D vision-sensor fra ifm som UR+ løsning
Robot "modulsystemet" suppleres af komponenter fra andre producenter, som er testet for deres kompatibilitet og certificeret af Universal Robots. Det kan for eksempel være gribere, sensorer, aktuatorer eller vision-systemer. Ifm, som er en af verdens førende leverandører af automatiseringsløsninger, stiller sin O3D 3D vision-sensor til rådighed som en systemkomponent i UR-modulsystemet. Det centrale element i sensoren er en 3D kamerachip. Den opretter et 3D billede ved hjælp af PMD teknologi (= photonic mixer device) og time of flight-måling. PMD-billedsensorens opløsning er 176 x 132 pixels. For hver 23.232 pixel beregner sensoren en præcis afstandsværdi - op til 25 gange per sekund. I modsætning til laserscannere har ifm's 3D-sensor ikke nogen dele, der bevæger sig. Derfor er den særdeles robust, kompakt og omkostningseffektiv. Billedet evalueres i sensorer, derfor kræves der ikke andre eksterne komponenter.
URCaps plugin, der sikrer nem integration
For at opnå nem integration af 3D vision-sensoren har den danske virksomhed Teknologisk Institut (TI) i samarbejde med ifm udviklet software-plugin’et "URCap”. Dette plugin rummer ikke bare selve interfacet men har også en intuitiv grafisk brugerflade. URCap som plug and play-løsning sikrer, at der er en direkte kommunikation mellem ifm-sensoren og robot-styreenheden. Den store fordel herved er, at den er nem at betjene: Brugeren behøver ikke at udføre kompliceret programmering; der kræves kun parameterindstillinger. De kan nemt programmeres via UR operatørterminalen takket være den fuldt integrerede software.
Gribernavigation
Efter programmeringen kan O3D-sensoren bruges perfekt til gribernavigation. Den detekterer objektpositionen, selv når objekter bevæger sig, og overfører den til robotstyringen, som styrer griberen. Systemet kan detektere rektangulære, runde og uregelmæssige former og overfører udover tyngdepunktpositionen også de detekterede objekters antal og mål til styreenheden.
Konklusion: Takket være den perfekte interaktion mellem stærk hardware og intuitiv software kan brugeren nu nemt implementere førende vision-sensorer i deres griber-applikationer fra Universal Robots.