• Produkter
  • Brancher
  • IIoT & løsninger
  • Serviceydelser
  • Virksomhed

Nøgle til den industrielle IoT

  • Prækonfigureret, der kræves ikke noget SIM-kort
  • Webbaseret dashboard til visualisering og analyse af cloud-data
  • E-mail eller SMS ved grænseværdioverskridelse

Forbedret ydeevne takket være IO-Link

  • IO-Link sensordata sendes direkte via mobile netværk til den tilsluttede cloud
  • To IO-Link sensorer kan forbindes

Cloud-forbindelse til alle IO-Link sensorer
IoT-gateway’en genkender op til to tilsluttede IO-Link sensorer og sender deres procesværdier automatisk via det mobile netværk GSM til det cloud-system, hvor data lagres. Brugeren kan få vist og analysere dataene via et web-baseret dashboard.

Alarmer sendes som SMS eller e-mail
Med få museklik kan du indstille grænseværdier i dashboardet, så anlægsoperatøren advares af en e-mail eller SMS, når værdierne overskrides eller ikke nås.

Eksport
Dataene fra alle sensorer kan samles og eksporteres automatisk som en rapport på et vilkårligt tidspunkt.

Fra sensor til IoT
Sensorinformationer kan samles og sendes direkte til cloud’en uden forbindelse til en styreenhed, PC eller virksomhedsnetværk. Udover spændingsforsyningen og forbindelsen til GSM netværket kræver gateway’en ikke nogen infrastruktur. Som alle ifm produkter er enheden robust og har den høje beskyttelsesgrad IP 65. Hermed kan den nemt bruges i barske industrielle omgivelser.

Anvendelseseksempler
Gateway’en egner sig til alle anvendelser, som ikke primært kræver permanent overførsel af målte værdier i realtid. Gateway’en kan sågar bruges til at overvåge og evaluere fjerntliggende anlægsdele, som ikke er forbundet med virksomhedens infrastruktur.

For eksempel:

  • Tankovervågning ved hjælp af en kapacitiv kontinuerlig niveausensor af typen KQ10xx
  • Måling af trykluftforbruget og lækageovervågning ved hjælp af en trykluftmåler af typen SDxxxx
  • Ventilatorovervågning ved hjælp af en vibrationsdiagnosesensor af typen VVBxxx
  • Ventilovervågning ved hjælp af ventilsensoren af typen MVQxxx