• Produkter
  • Brancher
  • IIoT & løsninger
  • Serviceydelser
  • Virksomhed

AWO Siegen – Inklusion på arbejdsmarkedet med ifm mate

Industri- og monteringsautomatisering
Montage- og håndteringssystemer
Emballageindustrien
Logistik
Applikationsrapport

Inklusion gennem digitalisering

Sådan letter arbejder-hjælpesystemet ifm mate adgangen til det almindelige arbejdsmarked for personer med handicap

Arbeiterwohlfahrt (AWO, arbejdernes velfærdsorganisation ) i det tyske distrikt Siegen-Wittgenstein bruger arbejder-hjælpesystemet ”ifm mate” til at kvalificere personer med handicap til manuelle opgaver, der kræver et fejlfrit kvalitetsniveau og til at integrere dem på det almindelige arbejdsmarked. Projektet er et konkret eksempel på, hvordan teknologisk innovation og et socialt engagement kan gå hånd i hånd til at fremme reelle ændringer og skabe et inkluderende arbejdsliv.

AWO i Siegen-Wittgenstein driver seks beskyttede værksteder, der ikke kun ansætter personer med handicap, men som også hjælper dem med at forberede dem til det almindelige arbejdsmarked. “Inklusion er et lovbestemt krav, men frem for alt et socialt anliggende: Ved hjælp af målrettet støtte og kvalifikation sættes vores værkstedsmedarbejdere og kursusdeltagere i stand til at komme ind på og blive på det almindelige arbejdsmarked, samtidig med at de også oplever en styrket social inklusion,” siger Michael Dietermann, driftschef hos AWORK. Montage- og emballeringsopgaver, der kræver et fejlfrit kvalitetsniveau i produktionen, er en særlig udfordring. Personer med kognitive og mentale handicap har ofte svært ved at fuldføre komplicerede arbejdsgange uden fejl, der kræver høj præcision og stor opmærksomhed.

ifm mate – udviklet ud fra egne behov

Til sådanne opgaver bruger “AWORK”, en organisatorisk enhed i AWO i Siegen, arbejder-hjælpesystemet ifm mate. Automatiseringsspecialisten ifm udviklede oprindeligt systemet til brug internt i virksomheden for at hjælpe sit eget produktionspersonale på arbejdspladser, hvor der udføres manuel montage og emballering. Det letter de daglige rutiner samtidig med, at det også hjælper nye og eksisterende medarbejdere med at gøre dem fortrolige med nye arbejdsgange. Formålet var at udvikle et brugervenligt system uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

For os var de afgørende faktorer for at vælge ifm mate brugervenligheden, den væsentligt begrænsede installationsindsats og den gode visualisering under driften.

Michael Dietermann Driftschef hos AWORK

Om AWO Siegen

Arbeiterwohlfahrt (AWO, arbejdernes velfærdsorganisation) er en af Tysklands ældste velfærdsorganisationer. AWO støttes af over 320.000 medarbejdere og frivillige i hele landet og stræber efter et retfærdigt samfund med plads til alle baseret på solidaritet. I Tyskland har organisationen mere end 18.000 sociale institutioner og tjenesteydelser herunder beskyttede værksteder for personer med handicap – lige som i Siegen-Wittgenstein-distriktet.

For os var de afgørende faktorer for at vælge ifm mate brugervenligheden, den væsentligt begrænsede installationsindsats og den gode visualisering under driften.

Michael Dietermann Driftschef hos AWORK

Om AWO Siegen

Arbeiterwohlfahrt (AWO, arbejdernes velfærdsorganisation) er en af Tysklands ældste velfærdsorganisationer. AWO støttes af over 320.000 medarbejdere og frivillige i hele landet og stræber efter et retfærdigt samfund med plads til alle baseret på solidaritet. I Tyskland har organisationen mere end 18.000 sociale institutioner og tjenesteydelser herunder beskyttede værksteder for personer med handicap – lige som i Siegen-Wittgenstein-distriktet.

En brugervenlig og omfattende løsning

ifm tilbyder arbejder-hjælpesystemet ifm mate som en komplet løsning. Den omfatter et 2D/3D-kamera, der optager både video og 3D-billeder og en box pc med et kraftfuldt softwareprogram i centrum, der bruger kunstig intelligens til præcis detektering af operatørenss hånds position, højde og retning. Disse oplysninger sammenlignes med den gemte manuelle arbejdsgang. Visuelle trin-for-trin-instruktioner på skærmen guider operatøren gennem produktionsprocessen. I modsætning til andre systemer på markedet kræver ifm mate ikke ekstra gadgets såsom sporingsarmbånd til pålidelig detektering af operatørens hænder.

Håndteringen i forberedelsen er også gjort nemmere for brugervenlighedens skyld. Placeringen af beholderne med komponenter kan defineres i systemet via berøringsskærmen. Afhængigt af proceskravene kan operatøren derefter vælge mellem processer i en fast rækkefølge og en fast sekvens af arbejdsinstruktioner og en arbejdervejledning med en rækkefølge, der frit kan vælges og med en hvilken som helst sekvens af arbejdstrin. Det er også muligt at blande begge sekvenstyper. Ved hjælp af en trin-for-trin-vejledning kan operatørerne fuldføre selv komplicerede opgaver med nul fejl. Systemet viser ikke kun de enkelte arbejdstrin tydeligt, men genkender også afvigelser og advarer omgående operatøren. Operatøren kan omgående og uafhængigt rette fejl, hvilket øger kvaliteten betydeligt og forbedrer indlæringskurven. Til endnu mere effektiv kvalitetskontrol af arbejdsemnerne kan en O2D-vision-sensor integreres i ifm mate til f.eks. at analysere objektoverflader og -konturer og bestemme, om komponenterne er samlet korrekt. ”For os var de afgørende faktorer for at vælge ifm mate brugervenligheden, den væsentligt begrænsede installationsindsats og den gode visualisering under driften,” siger Michael Dietermann.

[...] Takket være ifm mate kan ikke kun vores kunder fuldføre mere komplicerede opgaver selvstændigt. Gruppelederne aflastes også, fordi den tid, der bruges til kontrol, bliver betydeligt reduceret. [...]

Thorsten Mieske Produktionschef hos STS

Hos “Siegener Technik Service” (STS), som er et beskyttet værksted, hvor der i øjeblikket er ansat 130 personer med kroniske psykiske sygdomme, anvendes der to systemer. “Takket være vores veludstyrede CNC-område kan vi tilbyde næsten alt som en metalforarbejdende virksomhed på det almindelige arbejdsmarked tilbyder,” siger Thorsten Mieske, produktionschef hos STS. “Vores arbejde fokuserer også på elektroteknik, hvor vi dækker en lang række tjenesteydelser fra kabelmontage til kontaktskabskonstruktion. Takket være ifm mate kan ikke kun vores kunder fuldføre mere komplicerede opgaver selvstændigt. Gruppelederne aflastes også, fordi den tid, der bruges til kontrol, bliver betydeligt reduceret. Dette frigør mere tid til kerneopgaverne.”

Inklusion gennem mobil, netværksuafhængig hjælp

Før arbejdet på kundens faktiske produktionssteder hjælper ifm mate værkstedsmedarbejderne med at forberede dem til jobbet ved hjælp af målrettet uddannelse. “Medarbejderne kan gøre sig selv fortrolige med arbejdsgangene i et beskyttet miljø uden at være involveret i produktionsprocessen med det samme,” siger Michael Dietermann. “Dette hjælper dem med at få tillid og tiltro til deres evne til at kunne udføre jobbet.” STS bruger også arbejder-hjælpesystemet til at hjælpe sine kunder i kundernes lokaler. “Den mobile version kan opsættes på forskellige arbejdspladser med en lille indsats. Systemet kører uafhængigt uden at skulle forbindes med kundens netværk. Alt, det skal bruge, er en elektrisk strømforsyning. Det betyder, at vi kan bruge ifm mate fleksibelt til forskellige brugstilfælde og støtte inklusionen af vores kunder holistisk,” siger Michael Dietermann.

Et afgørende bidrag til arbejdsmarkedet

Samarbejdet mellem AWORK og ifm skaber en ideel symbiose af to områder af interesse: Industrien har brug for kvalificeret personale til at opnå et fejlfrit kvalitetsniveau, og AWORK kan uddanne og anvende sine medarbejdere til præcist dette formål. ifm’s eksperter har helt fra starten arbejdet intenst sammen med AWORK: “Fra det øjeblik vi kom i kontakt med ifm, bemærkede vi et højt niveau af kundefokus,” bekræfter Michael Dietermann. “Efter vi besluttede os for at tage ifm mate i brug, har vi altid haft direkte adgang til ifm’s eksperter, som også kom omgående for at hjælpe os på stedet. Vi følte aldrig, at vi stod alene. Dette gav os mulighed for hurtigt at gøre os selv fortrolige med systemet, og vi er nu i stand til af bruge det selvstændigt.”

Fra det øjeblik vi kom i kontakt med ifm, bemærkede vi et højt niveau af kundefokus. Efter vi besluttede os for at tage ifm mate i brug, har vi altid haft direkte adgang til imf’s eksperter, som også kom omgående for at hjælpe os på stedet.

Michael Dietermann Driftschef hos AWORK
Mobil version af ifm mate

Pladsbesparende design: STS fastgjorde arbejder-hjælpesystemet ifm mate til en foldbar konstruktion for også at kunne støtte sine kunder i felten. Systemet består af en sølvfarvet box pc og en skærm og kan hurtigt tages ned og sættes op igen. Arbejdspladsløsningerne blev udviklet og bygget af STS.

Konklusion

Takket være arbejder-hjælpesystemet ifm mate kan AWORK i Siegen opfylde sin sociale mission endnu bedre. Personer med handicap kan optimalt forberede sig til og med succes deltage i det almindelige arbejdsmarked ved hjælp af innovativ teknologi. Industrivirksomheder får kvalificeret, digitalt støttet personale til produktionsopgaver, der kræver et fejlfrit kvalitetsniveau – en win-win-model, der ikke kun væsentligt forbedrer arbejdslivet, men også den sociale inklusion af personer med handicap.

Download applikationsrapporten nu
Hvad er din succes med ifm?

Har du implementeret en interessant applikation med hardware eller software fra ifm? Hvordan hjælper vores sensorer med at optimere dine procesaktiviteter? Giv os besked! Vi deler med glæde vores knowhow med et bredt publikum – selvfølgelig gratis.

De seneste succeshistorier

De inspirerende anvendelsesrapporter, case-studier og videorapporter fra alle industrier viser, hvordan vores kunder med succes sparer omkostninger med løsninger fra ifm. Samtidig kan maskiners effektivitet og funktionalitet ofte øges.