• Produkter
  • Brancher
  • IIoT & løsninger
  • Serviceydelser
  • Virksomhed
  1. Havneautomatisering
  2. Sensorer i Rotterdams containerterminal

Sensorer i Rotterdams containerterminal

Moderne containerskibe, der er op til 400 m lange, kan transportere langt over 10.000 containere. Kompleks teknologi sikrer problemfri læsning og aflæsning.

Der håndteres hvert år over 430 millioner tons fragt i Europas største havn. En sofistikeret teknologi sikrer problemfri logistik. Sensorer sørger for de påkrævede impulser.

Mere end 34.000 søgående skibe og 100.000 skibe på indenlandske søveje ankommer til havnen i Rotterdam hvert år. Den kæmpestore containerterminal er placeret i Maasvlakte, et område af havnen direkte ved Nordsøen, hvor der i 2010 blev håndteret 6,7 millioner containere. Men hvis du forventer trængsel og travlhed i dette område, tager du fejl. Man ser stort set ikke nogen mennesker. Som om de styres med magi, løfter gigantiske havnekraner containere ned fra skibe og sætter dem på AGV'er hvert minut.

Containers are loaded onto AGVs

Hvert minut sættes containerne på de AGV'er, der transporterer dem til stablingsområdet.

Disse AGV'er ser ud som trucks uden et førerhus. Og disse køretøjer bevæger sig faktisk uden førere. I stedet for styrer en PLC til mobile anvendelser køretøjerne ved hjælp af sensorer.

AGV'erne transporterer containerne fra havnekranen til stablingsområdet. Der opsamler stablekraner containerne og stabler dem i lagerområdet. Det er kan se kaotisk ud for almindelige mennesker, men udføres faktisk systematisk: Logistikcomputeren ved nøjagtigt, hvor hver eneste container skal placeres. Afhængig af opbevaringstiden - ofte kun nogle få timer - stables containerne iht. et optimeret mønster for at sikre en effektiv og fejlfri drift. Dette er nødvendigt, fordi tidsplanerne inden for international containerhåndtering er meget stramme. Hvert minuts forsinkelse koster penge. Derfor skal teknologien altid fungere - når det er iskoldt, varmt om sommeren og også i stormende og regnfuldt vejr på Nordsøen.

Løftegrej

Løfteåg spiller en afgørende rolle ved containerhåndtering. Dette er løftegrej, der griber containerne fra toppen. Disse teleskopiske rammer kan indstilles til de forskellige containerlængder og anvendes til havnekraner og stablekraner.

A container is attached to a spreader

Løftegrejet, der griber containerne fra toppen, kaldes løfteåg. 40 induktive sensorer overvåger den automatiske gribeproces.

Løfteågene er udstyret med bolte i hjørnerne, som griber ind i de øverste fittings på containerne og derefter drejes 90 grader (også kaldet twistlock eller drejelås). Dette garanterer, at containeren er sikret og kan løftes sikkert af.

Bolts at the corners of the spreader, also called twist locks, are used to lock the containers to ensure that they can be securely lifted by the spreader

Drejelås: I de fire hjørner er løfteågene forsynet med bolte, hvis nederste ende drejes 90 grader for at garantere, at containeren er sikret.

Til automatisering af denne proces og overvågning af drejelåsen anvendes der 40 induktive sensorer fra ifm electronic til hvert løfteåg.

Når løfteåget positioneres på containeren, styrer styrebøjlerne i hjørnerne - såkaldte flippere - løfteåget på plads. På løfteågets forskellige positioner er der monteret bolte, som løftes, når grejet ligger fladt på containeren. En skråstillet løfteågsposition på containertaget vil med sikkerhed blive detekteret. Der anvendes induktive sensorer til detektering af disse bolte. Signalet til låsning udløses ikke, før alle bolte er helt løftet.

For at være på den sikre side anvendes der igen induktive sensorer. De kontroller retningen på drejelåsens bolte. Dette sikrer, at containeren faktisk er sikret i alle fire hjørner, inden den løftes.

Inductive sensors in the twist lock to monitor the locking function

I hvert af løfteågets hjørner: Den venstre induktive sensor overvåger den bolt, der løftes, når løfteåget ligger fladt på containeren. De to sensorer til højre overvåger drejelåsens 90 graders drejning.

Flipperne låses og flyttes hydraulisk. Hydraulikkens tryk og temperatur overvåges vha. sensorer til mobile maskiner fra ifm electronic. Alle sensorer på løfteåget er tilsluttet via AS-interfacebussystemet. Der anvendes 17 slaver som I/O-moduler, hvilket sikrer enkel og overskuelig ledningsføring.

Control cabinet of the spreader with AS-i modules

I løfteågets kontaktskab er alle sensorsignaler tilsluttet til AS-i I/O-moduler.

Godt positioneret

Som om de styres med magi, transporterer AGV'erne containerne fra havnekranen til stablingsområdet. En central computer fastsætter læsnings- og aflæsningsstederne, samt containerens forløb gennem havnen og overfører disse informationer til AGV'erne via radio. Induktionsløkker i jorden og adskillige sensorer sikrer, at navigationen er præcis ned til nærmeste centimeter.

An AGV is used to transport a container

Computerstyret: Takket være state-of-the-art-styringsteknologi og sensorer finder AGV'erne automatisk deres vej til stablekranerne.

To mobile styreenheder (ecomatmobile R360 sikkerhedsstyreenheder) fra ifm electronic er det centrale element i disse køretøjer. De er designet specielt til kritiske driftsbetingelser. Deres høje beskyttelsesgrad samt det brede temperatur- og driftsspændingsområde giver maksimal sikkerhed. De kommunikerer med de robuste I/O-moduler i helmetal, som sensorerne er tilsluttet til via CANbus.

ifm controller in the control cabinet of the AGV to display status and diagnostic information

AGV'ernes centrale element er ecomatmobile R360 styreenheden fra ifm electronic. PDM360 displayet sørger for klare status- og diagnoseinformationer.

Der er installeret et PDM-display i kontaktskabet på siden af køretøjet. Det sørger for klare status- og diagnoseinformationer.

ifm tryksensorer overvåger AGV'ernes hydraulik. Temperatursensorer anvendes til overvågning af hydraulikken og kontaktskabet. Induktive sensorer på kofangerne detekterer en kollision og stopper køretøjet uden forsinkelse. ifm enkodere overvåger styresystemet.

ifm pressure sensor for monitoring the AGV’s hydraulic system

Der er monteret flere sensorer til mobile anvendelser på ydersiden af AGV'en. Her er der en ifm tryksensor til overvågning af hydraulikken.

Pålidelig tilslutning

Kompleks elektronik og mange sensorer sikrer løfteågets korrekte funktion. For en pålidelig transmission af sensorsignalerne har ifm electronic udviklet en M12 stikforbindelse, som fungerer pålideligt under disse barske driftsbetingelser. Systemet udsættes permanent for temperaturudsving, fugt, snavs, korrosion, stød og vibration. De unikke ecolink M12 stikforbindelser fungerer pålideligt i denne vanskelige anvendelse.

En speciel funktion er den robuste låsning af skrueforbindelsen. Det asymmetriske princip- "Let at fastspænde og svær at åbne!" - sikrer tætning med langvarig stabilitet. Dette er vigtigt for tusindvis af sensorsignaler hver dag.

Konklusion

Alt inden for containerhåndtering skal udføres hurtigt, sikkert og pålideligt, ellers kan den stramme tidsplan for containerskibe ikke opretholdes. Det giver brugerne en god følelse at vide, at de virkelig kan stole på den sikre funktion for ifm sensorer, styringssystem- og tilslutningsteknologi. Kun dette sikrer fuld fart fremad!

Få råd fra vores eksperter

Sammen gør vi dit projekt til en succes.

Overbevist? Kontakt os. Vi vil ledsage dig på vejen. For at imødegå dine krav vil vores ifm systemsalgsteam understøtte dig lige fra starten – fra strategisk rådgivning til udvikling af individuelle software- og hardwareløsninger og den tilhørende implementering over til yderligere serviceydelser.