• Produkter
  • Brancher
  • IIoT & løsninger
  • Serviceydelser
  • Virksomhed
  1. Teknisk support
  2. Kalibreringsservice
  3. Hvilke kalibreringer tilbyder ifm?

Hvilke kalibreringer tilbyder ifm?

ifm’s kalibreringslaboratorium tilbyder ISO-, A2LA- og DAkkS-kalibreringer. Nykøbte sensorer kan kalibreres direkte, når du bestiller dem. Tilføj blot den pågældende ordrekode til indkøbskurven – se Tryk, Temperatur, Flow eller Analytiske sensorer. Det turde være overflødigt at anføre, at ifm også tilbyder rekalibreringer for sensorer, der allerede er i brug.

 

ISO-kalibrering

En ISO-kalibrering må kun udføres af laboratorier med et certificeret kvalitetssikringssystem iht. DIN EN ISO 9001:2015.

Dette er den eneste måde, vi kan tilbyde dig kalibreringer af høj kvalitet.

Måleudstyret, der anvendes til kalibrering, bliver regelmæssigt rekalibreret og er sporbart til German Physikalisch-Technische Bundesanstalt (PTB)'s nationale standarder eller andre nationale standarder.

Hvad bliver dokumenteret i vores ISO-kalibreringscertifikater?

  • Identifikation (objekt, producent, type- og serienummer, kunde, kalibreringscertifikatnummer, dato, underskrift)
  • Tydelig beskrivelse af den anvendte kalibreringsstandard
  • Beskrivelse af omgivelsesbetingelserne
  • Beskrivelse af måleudstyret og kalibreringsproceduren
  • Alle måleresultater ved at specificere målepunkterne, enhed og usikkerhed
  • Bemærkninger til kalibreringsresultaterne

A2LA-kalibrering

Lige som DAkkS i Tyskland er American Association for Laboratory Accreditation (A2LA) det nationale institut for akkreditering af kalibreringslaboratorier i USA.

Kalibreringer fra A2LA-akkrediterede laboratorier svarer derfor til kalibreringscertifikater, der udstedes af DAkkS-akkrediterede laboratorier, og kan spores til NIST, National Institute of Standards and Technology i USA. Følgelig medfører en A2LA-kalibrering internationalt accepterede måleresultater.

DAkkS-kalibrering

En DAkkS-kalibrering sikrer, at måleresultater er internationalt sammenlignelige, og at produktansvarsrisici reduceres - en vigtig forudsætning for at sikre din konkurrencemæssige fordel på nutidens og morgendagens markeder.

DAkkS er en forkortelse af Deutsche Akkreditierungsstelle GmbH. DAkkS-kalibreringscertifikater kan spores tilbage til Physikalisch-Technische Bundesanstalt (PTB)'s nationale standarder eller andre nationale standarder. Kalibreringer udføres kun af akkrediterede laboratorier.

Derudover bliver DAkkS-metoderne regelmæssigt testet af akkrediteringsmyndigheden. Denne test sikrer, at kalibreringsproceduren er i overensstemmelse med en valideret metode og resulterer dermed i international accept.

Rekalibreringer

Næsten alle sensorer bliver med tiden udsat for stress. Uden regelmæssige rekalibreringer kan disse påvirkninger hverken blive bemærket eller kompenseres for. Som en konsekvens deraf er en konstant kvalitetssikring ikke længere mulig.

For at undgå sådanne fejlagtige målinger skal sensorer kontrolleres med regelmæssige mellemrum for at sikre, at de specificerede tolerancer for den mængde, der skal måles, bliver overholdt.

International Organization of Legal Metrology (OIML) anbefaler at specificere kalibreringsintervallet på grundlag af følgende parametre:

Instrumentets egenskaber Driftsbetingelser (tendens til slitage og drift)
Instrumentproducentens anbefaling Erfaring med lignende instrumenter (individuel eller gruppekalibrering)
Erfaring fra tidligere kalibreringer Krav fra kunder, myndigheder og standarder
Den resulterede skades omfang på grund af
manglende udstyr
Omgivelsernes indflydelse (temperatur, fugt, vibration)
Levetid Usikkerhed i målingen
Grøn = Første valg af kalibreringsintervaller, blå = Metoder til revidering af kalibreringsintervaller

Vi anbefaler at udføre en rekalibrering hver 12. måned. Når der opstår kritiske kontrolpunkter (CCP), er det måske nødvendigt at reducere kalibreringsintervallet.

Rekalibreringer er kun mulige, hvis enheden returneres i ren tilstand uden påsatte tilpasninger (tilstand ved levering). Enheder, der returneres til rekalibrering, skal vedlægges en udfyldt dekontamineringserklæring.

Få råd fra vores eksperter

Sammen gør vi dit projekt til en succes.

Overbevist? Kontakt os. Vi vil ledsage dig på vejen. For at imødegå dine krav vil vores ifm systemsalgsteam understøtte dig lige fra starten – fra strategisk rådgivning til udvikling af individuelle software- og hardwareløsninger og den tilhørende implementering over til yderligere serviceydelser.